Første side i den gamle protokol
Efter Indbydelse fra D’Herr. Politimester Fritshe, Direktør Melsing, Kredslæge Metz, Konsul Okholm og Stadsingeniør Nonboe afholdtes der Onsdag den 2. Marts 1921 et Møde paa Paladshotellet for at søge dannet en Golfklub. Efter at det havde vist sig, at et tilstrækkeligt Antal Medlemmer allerede havde tegnet sig, vedtog man at stifte Esbjerg Golfklub, og den stiftende Generalforsamling valgte Indbyderne til Klubbens første Bestyrelse og Guldsmed Dalgaard til Revisor.
Bestyrelsen bemyndigedes til:
- at afslutte Kontrakt med de Grundejere, der var Ejere eller Brugere af det til Golfbanen udsete Areal,
- straks efter Kontraktens Afslutning at paabegynde Anlæget af Banen,
- at udarbejde Foreningens Love på Grundlag af det paa Mødet fremlagte Eksemplar af København Golfklubs Love med enkelte Ændringer, bl.a. at Indskudet fastsættes til 100 Kr. pr. Md. i 8 Mdr.
- og foretage det videre fornødne indenfor det forelagte af Forsamlingen vedtagne Budget.
General forsamlingen hævet. Nonboe
Anden side i den gamle protokol
Den 21. Marts 1921 fremsendtes Meddelelse til Klubbens Medlemmer om, at der var afsluttet Kontrakt med Lodsejerne i Gammelby om Leje af Banen i 5 Aar, at Anlæget af Banen var paabegyndt, at København Golfklubs Træner, der venligst var stillet til Disposition, havde medvirket ved Banens afsætning, og at Bestyrelsen havde engageret en skotsk Træner for 6 Mdr. Lovene var udarbejdet i Overensstemmelse med Generalforsamlingens Beslutning af 2/3-1921.
Indskudet var fastsat til 100 Kr. for 1 Herre, 75 Kr. for en Dame og 200 Kr. for en Husstand bestaaende af indtil 5 medlemmer.
Bestyrelsen havde konstitueret sig med Direktør Melsing som Formand, Konsul Okholm som Kasserer og Stadsingeniør Nonboe som Sekretær.
P.B.V. Nonboe
Den første bane – Måde – 1921 til 1944
Denne bane blev anlagt med 9 relativt korte huller på et lejet mark- og engareal i Måde i byens sydlige udkant tæt ved stranden. Banen gennemskåredes af talrige vandløb, og med en yderst sparsom bevoksning havde banen næsten links karakter.
Om forholdene på banen i Måde får man et indtryk, når man hører, at den i stor udstrækning blev holdt af kreaturer – som ganske frivilligt afgræssede den og gjorde slåmaskiner næsten overflødige. Banen var endog kendetegnet ved et usædvanligt godt græstæppe. Til gengæld gjaldt den gode lokale regel, at bolden måtte droppes uden straffeslag, når den havnede i kokasser.
Golfspillet blev besværliggjort straks fra besættelsens start i 1940, da værnemagten inddrog en del af hullerne til batteristillinger og barakker. Trods disse gener og manglen på bolde og benzin til græsklipperen, blev der dog spillet golf på banen helt frem til 1944. I besættelsens sidste år ødelagdes totalt, og det lille klubhus opført i træ nedbrændte. Klubben modtog senere en erstatning på kr. 800 for klubhuset og kr. 2.500 for tab af golfudstyr.
På størstedelen af arealet findes i dag industribyggeri, mens et stadigt åbent mark- og strandareal bruges til skydebane.
Der er en smule tvivl om omfanget af esbjergensernes interesse for golfsporten i de første år. Den gamle protokol fortæller mærkeligt nok ikke noget om, hvor mange medlemmer Esbjerg Golfklub havde i årene op til krigen, men man mener, at tallet har ligget et sted mellem 30 og 40.
På kortet over banen er angivet en punkteret linie, som viser den senere Gammelby Ringvejs placering. Ved anlæggelsen af denne ringvej blev samtidig Ingemanns Alle (tidligere Golfvej) skåret af ved denne. Derfor kan vi temmelig nøjagtig stedfæste placeringen af klubhuset, som det fremgår af kortet.
Den anden bane – Dyrskuepladsen – 1945 til 1952
Et flytning af banen diskuteredes allerede mellem bestyrelse og kommune sidst i 30’erne. En bane for enden af den daværende flyveplads i Kjersing, og arealet overfor Fiskerimuseet var på tale. Særlig interessant er, at også Marbæk Plantage på det tidspunkt var inde i billedet.
Resultatet blev en bane på en del af Spangsberg Møllegårds jorder, et areal mellem den nuværende Niels Bohrs Vej og naturstien langs Møllebækken. I dag ligger her Esbjerg Teknikum og Handelshøjskolen.
Området var ikke stort og heller ikke særlig egnet til golfbane. Banen bestod af 6 primitive huller. Spillet blev i nogen grad hindret af, at arealet én gang årligt anvendtes til dyrskue. Af den grund var der ikke anlagt bunkers, og greens havde en noget tvivlsom standard. Et lille klubhus blev opført langs grusvejen. I den ene ende af huset havde man et rum til bags og vogne, i den anden enge havde man maskiner m.m.
Hul 1 havde to teesteder, som vist på kortet. Langs den nuværende natursti løb en træbevokset grøft, som vanskeliggjorde spillet på hul 2 og hul 3. Andre steder bestod forhindringerne af volde, grøfter, trærækker samt en grusgrav, som skulle passeres ved spil på hul 5. Desuden stod der midt på banen overdækkede dyrskuebåse, hvilket bevirkede, at hul 6 måtte spilles som et dog-leg. Dette hul blev de sidste par år forlænget med 100 m.
Desværre har det ikke været muligt at finde hverken optegnelser eller scorekort fra denne bane. Derfor er tegningen af banen en rekonstruktion, men den ligger meget tæt på den oprindelige udformning.
Der var tale om en nødløsning, og efter nogle få år besluttede kommunen helt at inddrage arealet til andet formål.
Medlemstallet lå i alle årene mellem 40 og 50.
Den tredje bane – Nørreskoven – 1952 til 1975
En ny og anderledes spændende og charmerende 9 hullers bane, tegnet af den engelske arkitekt C. K. Cotton, var klar i juni 1952 på et areal ikke langt fra dyeskuepladsen.
I Nørreskoven, der engang lå udenfor bymæssig bebyggelse og delvis omgivet af marker, fandt man efter ide fra daværende skovrider Frederiksen et egnet areal i skovens nordlige del. Området bestod af ufremkommeligt krat, lyngbælter samt en blandet træbevoksning. Ud af dette tætbevoksede skovområde anlagdes fairways, greens og teesteder ved rydning af træer og buskads. Hensynet til bevarelse af så meget af skoven som muligt spillede øjensynligt en stor rolle, idet fairways blev meget smalle. Fairways var på alle huller omkranset af høje træer og tæt bevoksning. Egentlige åbne arealer var udover nogle få lyngarealer ukendt og semirough fandtes ikke.
Disse betingelser satte i høj grad præg på spillet. Lige slag var en absolut nødvendighed. Og var slagene blot lidt ude af kurs, kunne en runde koste dyrt i både tabte bolde og antal slag. En fordel var det dog, at banen lå i læ for den ofte barske vestenvind.
Medlemstallet voksede i det første årti til vel omkring 200, hvoraf 50 til 60 var egentlige aktive golfere. Alle kendte alle, og med et særdeles vellidt værtspar blev det hyggelige klubhus rammen om et livligt klubliv.
Allerede i slutningen af 60’erne meldte behovet sig for en ny bane. Et støt stigende medlemstal betød trængsel på banen og i klubhus. Samtidig havde byen i 60’erne vokseværk og i løbet af få år var banen fuldstændig omgivet af villabebyggelse. Trafikken af skovgæster blev efterhånden så stor, at Esbjerg Kommune indså, at fortsat brug af arealet til golfspil var for risikabelt.
Medlemstallet passerede de 300 inden banen lukkede.
Den fjerde og femte bane – Marbæk 1975 – Myrtue 1993
Banen i Marbæk og det nyopførte klubhus blev indviet i maj 1975.
Banen er anlagt på et ca. 70 hektar stort areal i den nordvestlige del af Marbæk Plantage. Arealet ejes af Esbjerg Kommune.
Banens arkitekt er Frederik Dreyer, der fik til opgave at designe en bane af internationalt format. Banen blev derfor anlagt efter den tids moderne principper. En nyskabelse var bl.a. anlæggelse af fire teesteder på hvert hul. Formålet var på en gang at skabe en udfordrende bane for elitespilleren, og samtidig skabe rimelige betingelser for handicapgolferen. En par-3 bane anlagt som en egentlig golfbane var en anden nyskabelse. Det samme gælder de meget store og stærkt kuperede greens. Bl.a. kan nævnes greenen på hul 18, hvis areal oprindelig var på 1600 kvm, hvilket dog senere er reduceret en anelse med anlæggelse af to greenbunkers.
Banen fremtræder i dag stort set som ved åbningen i 1975. På nogle få huller er foretaget ændringer i årenes løb. Mest synlig er omlægningen af greens på hul 3 og hul 4, der ved Europmesterskabet i 1979 var udsat for stærk kritik. Roekulen på hul 4 og skibakken på hul 3, som greens blev døbt, er nu erstattet af mere golfvenlige greens. Vandløbet og søen på hul 4 er også kommet til i årenes løb. På enkelte huller er anlagt eller nedlagt bunkers.
Med beliggenheden nær kysten og det forholdsvis åbne areal, er der frit spil for den ofte kraftige vestenvind, hvilket kan gøre banen til en særdeles skrap udfordring især fra backtee.
Da medlemstallet i slutning af 80’erne nærmede sig de 1000, besluttede man sig for en udvidelse af banen med yderligere 9 huller for at imødegå den til tider store trængsel.
Samtidig med indvielsen af den nye bane den 27. juni 1993 gav man den gamle bane navnet Marbæk og den nye Myrtue.
Myrtue-banens for-9 er ligeledes tegnet af Frederik Dreyer. I 2007 blev Myrtue-banen udvidet til 18 huller med Henrik Jacobsen som banearkitekt.
5 baner – 5 formænd
Som afslutning på historien om vore fem forskellige baner skal nedennævnte fem formænd fremhæves – ikke på bekostning af vore øvrige formænd – men udelukkende på grund af deres arbejde med opbygning af banerne.
De har alle stået i spidsen for aktive bestyrelser. De har haft visioner, gå-på mod og udført et stort arbejde i forbindelse med myndigheder, arkitekter, entreprenører, medlemmer m.m. Uden deres indsats var resultatet måske ikke blevet så flot, som historien har vist.
P. Melsing
Maade – 1921
P. Jæger
Dyrskuepladsen -1945
H. Jæger
Nørreskoven – 1952
J. Wester Andersen
Marbæk – 1975
Wisti Kjær
Myrtue – 1993
