I Esbjerg Golfklub, mellem høje graner og store gamle løvfældende træer, ligger en af de smukkeste par 3-baner i Danmark.
Hullerne på denne par 3-bane er ikke lange, hvilket gør banen ideel som træningsfacilitet. Den er et helt naturligt sted for nye golfspillere at opleve og øve golfspillet samt en god mulighed for at lære de grundlæggende regler i praksis. Her kan man hurtigt få succes og få stivet selvtilliden af.
Men man skal ikke tage fejl. Hvad hullerne ikke har i længde, har de til gengæld i sværhedsgrad. Er man en erfaren golfspiller stiller banen store krav til præcision i hvert slag og putt.