Hold altid øje med den aktuelle banestatus her: Marbæk by NorSea – Myrtue-banen
Fra 1. oktober og frem til foråret vil regler for slag fra fairway og semirough have et af følgende 3 trin:
1. Der spilles fra fairway uden oplæg, i våde perioder evt. med rengøring af bold.
2. Der spilles med oplæg på fairway, hvis fairways er meget våde og/eller bolden samler jord eller græsrester op i et omfang, som generer et normalt boldtræf.
3. Der spilles med måtter.
Når der spilles med oplæg, må bolden løftes og renses og genplaceres inden for bredden af et scorekort.
Når der spilles med måtter, skal måtten benyttes fra semirough, fairway og forgreen. Eneste undtagelse er når der bruges en putter. Måtter kan købes ved frontdesken.
I den første periode med nattefrost vil banerne blive lukket for spil grundet saft i græsset. Se mere om hvorfor her.
I vinterperioden gælder følgende generelt:
Pinplacering og greenhastighed opgøres ikke i vinterperioden.
Lokalregler på vinterbaner:
Når der spilles til vintergreens og/eller fra vinterteesteder, gælder følgende lokalregler:
Områder med afgrænsninger
Afgrænsninger med pæle og reb er ikke-flytbare forhindringer. Hvis pæle og reb er til gene for spillerens sving eller stance, må der droppes fri uden straf efter regel 16.1.
Sommergreens
Når der spilles til vintergreens, er det ikke tilladt at spille fra sommergreens. Hvis bolden ender på en sommergreen, skal der droppes fri uden straf efter regel 14.3.
Måtter
Måtter skal bruges fra semirough, fairway og for-green. Eneste undtagelse er, når der bruges en putter.
Måtter må benyttes på teestedet, hvis det ønskes.
Midlertidig deponering af grene, tørv, jord m.m. (midlertidig ikke-flytbar forhindring)
Greenkeeperne vil i løbet af vinteren foretage vedligeholdelsesarbejder på baner og omgivende områder, bl.a. udtynding af beplantninger.
Når greenkeeperne foretager en midlertidig deponering af grene, græstørv, jord og sand mm., kan deponeringen være til gene for spillet. Er dette tilfældet, må der droppes fri fra genen uden straf uanset om deponeringen er i det generelle område eller i et strafområde. Hvis deponeringen er til gene på flaglinjen for spillerens rimeligt valgte næste slag, må der droppes sidelæns udenom deponeringen (regel F-23).
Dug og rim
Dug og rim er ikke midlertidigt vand.
Sne og is
Sne og naturligt is kan betragtes enten som en flytbar forhindring eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens afgørelse, hvorfor forhindringen enten kan fjernes eller der kan tages lempelse uden straf efter regel 16.1.