Svampesygdomme
De svampe, som er årsag til sygdom i græs, er meget forskellige i deres fysiske udseende, deres måde at ernære sig på og hvilke steder og på hvilke græsarter de forekommer. Nogle svampe er snyltere. De angriber kun levende planter, og de slår som regel ikke deres vært (den plante de ernærer sig af) ihjel. Det kan f.eks. dreje sig om meldug og rust-svampe.
Andre svampe er både snyltere og rådsvampe. De angriber både levende og døde planter, og de slår ofte deres vært ihjel. Det kan f.eks. dreje sig om de svampe, som forårsager goldfodssyge eller rodbrand.
Det er dog vigtigt at huske på, at ikke alle svampe, der findes i græs og i rodzonen er skadelige og vil forårsage sygdomme. Mange svampe er med til at nedbryde det organiske materiale, der er i jorden eller fungerer som antagonister (modarbejdere) overfor de patogene svampe. De svampe, der forårsager sygdomme, er altid til stede i jorden. De er i stand til at klare ugunstige forhold og forårsager sygdomme, når forholdene er gunstige.
Årsager til sygdomsangreb
At en svamp bliver årsag til et sygdomsangreb i græsset, skyldes en kombination af flere faktorer. Naturligvis skal den patogene (sygdomsfremkaldende) svamp være til stede, og der skal være en modtagelig vært – i dette tilfælde græsset. Men den måde, hvorpå omgivelserne påvirker patogen og vært er afgørende for, om sygdommen udvikles i en grad, som giver problemer for driften af græsarealet.
De faktorer, som har stor betydning for om en sygdom udvikler sig er:
- valg af græsart og sort
- klimaet (varme/kulde)
- fugtighed (i jord/luftfugtighed)
- pH
- næringsstoffer (for meget/for lidt)
- filt i græsset
- strukturproblemer i vækstlaget
Gunstige forhold for sygdomsangreb må man ikke undervurdere. De sygdomsfremkaldende svampe findes enten i luften, som sporer, i jorden eller på planterne. Deres tilstedeværelse er uundgåelig, men sygdomme kan kun udvikle sig, hvis de ugunstige forhold sejrer. Valg af modstandsdygtige græsarter/sorter og fornuftig græspleje kan forhindre mange sygdomsangreb. Dog kan det uforudsigelige og omskiftelige vejr gøre det vanskeligt at opnå tilfredsstillende resultater i forbindelse med kontrollen af sygdomsangreb.
Sygdomscyklus
Første trin i et sygdomsangreb er, at smitten kommer i kontakt med en modtagelig vært. Smitten kan være svampesporer, der overføres til græsset via luften, dug i græsset eller via maskiner og fodsåler. Når en spore fra en sygdomsfremkaldende svamp kommer i kontakt med en modtagelig græsplante, kan den begynde at spire, hvis omgivelserne er gunstige for spiring. For mange svampe vil en høj luftfugtighed f.eks. dug kombineret med varme være gunstige for spiring. Når svampesporen er spiret vil den forsøge at trænge ind i planten, og det kan foregå enten gennem sår på overfladen f.eks.efter klipning, gennem naturlige åbninger f.eks. bladenes spalteåbninger eller den kan trænge direkte ind gennem plantens overhud. Derefter vil svampen kunne vokse og udvikle sig inde i plantevævet, og hvis de rette temperaturer og fugtighedsforhold er til stede, vil denne infektion medføre, at der kommer symptomer på planten. Først på dette stadie i sygdommens cyklus vil vi som regel opdage den.
Symptomerne på sygdom er meget forskellige alt efter hvilken svamp og hvilken græsart det drejer sig om, men ofte vil f.eks. pletter på bladene indeholde strukturer fra svampen, der kan sprede nye sporer, så svampen kan fortsætte sin livscyklus.
På golfbaner kan problemerne være store, og en række svampesygdomme forekommer jævnligt. Angrebene kan give store skader, hvis sygdommen ikke bekæmpes eller ikke kan bekæmpes. Man kan i en vis udstrækning forebygge svampesygdomme ved at sørge for:
- at der ikke trænes eller spilles på snedækkede baner
- at jorden er godt drænet
- at græsset hele tiden har næring nok, især kalium
- at der ikke ophobes dødt plantemateriale i bunden af plænen
- at der ikke gødskes kraftigt med kvælstof om efteråret
- at græsset ikke klippes meget ofte og kort
Angående de pletter vi har på 16. green på Marbæk, har vi fundet ud af at det er mårhunde der bruger greenen til toilet. For at løse problemet har vi taget fat i en gruppe af mårhunderegulerer i Esbjerg som vil kontakte kommunen for at få lov til at regulere i området.
Med hensyn til kemi mod svampesygdomme har vi kun 2 midler til rådighed.
Det ene middel hedder Switch og er et middel der bruges når man konstaterer et angreb, udfordringen ligger i at man kun må udbringe det 1 gang i perioden 1/9 til 31/3 så hvis man sprøjter i september har vi ikke flere muligheder med det i den periode. Det andet middel hedder Proline og er et forebyggende middel, dette middel må udbringes 2 gange i perioden 1/10 til 1/3. Udfordringen med denne middel er at den skal sprøjtes ud inden man får et angreb og hvis vi stadigvæk klipper greens, holder virkningen ikke i ret lang tid og der vil derfor stadig være risiko for angreb.
Skader på greens så som nedslagsmærker der ikke bliver rettet op, slidskader fra maskiner og spillere og klippere der ikke klipper rent, er også med til at fremme risikoen for svampeangreb så der er mange faktorer der spiller ind med hensyn til angreb.
Buggy-kørsel
Vi kommer nu ind i en periode af året hvor der er risiko for at vi må lukke for brugen af buggies, men det afhænger meget af hvor store mængder nedbør der kommer og hvor hensynsfuldt der bliver kørt på banerne.
