Lokalregler for spil på Myrtue-banen

Se lokalreglerne for Myrtue-banen nedenfor

Lokalregler

Markeringer:

  • Hvide pæle: Out of bounds
  • Røde pæle: Rødt strafområde
  • Blå pæle: Areal under reparation
  • Blå pæle m. grøn top: Areal under reparation m. spilleforbud

Oplysnings- og henvisningsskilte, 150 m. markeringer samt røde og blå markeringspæle er ikke-flytbare forhindringer. Lempelse efter Regel 16.1.

  • Alle veje og stier på banen, selvom de er kunstigt overfladebelagte, behandles som integrerede genstande.
  • Midlertidige afmærkninger og afgrænsninger er ikke flytbare forhindringer. Lempelse efter Regel 16.1.
  • Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. Fairway er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-omårder. Se den fulde version af denne lokalregel på opslaget i klubhuset eller via dette link.
  • På hul 14 markerer den nærmeste asfaltkant på den offentlige vej langs banens venstre side Out of Bounds.

Straf: Straf for overtrædelse af reglerne i henhold til golfreglerne. DGU/USGA Course Rating og Slope System anvendes med tilladelse fra United States Golf Association (USGA).

Midlertidig lokalregel:

Når nogen del af en spillers bold berører en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, må spilleren tage lempelse uden straf én gang ved at placere den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde:

  • Referencepunkt: Boldens oprindelige sted.
  • Størrelse af lempelsesområdet målt fra referencepunkt: Bredden på et scorekort fra referencepunktet, men med disse begrænsninger:
  • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    • Må ikke være tættere på hullet end referencepunktet, og
    • Skal være i det generelle område.

Når der gøres brug af denne lokalregel, skal spilleren vælge et sted at placere bolden og anvende procedurerne for genplacering af en bold efter Regel 14.2b (2) og 14.2e. Men i forhold til anvendelse af Regel 14.2e har spilleren først valgt stedet for placering, når bolden er placeret og sluppet med hensigten at sætte den i spil.
Når bolden er placeret og er i spil efter denne lokalregel, og spilleren herefter fortsætter efter en anden Regel, der giver lempelse, må spilleren anvende denne lokalregel igen.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a

Menu